mandag den 25. april 2011

Vand, vand og græsplæne

 I dag har jeg fået mad i min høje stol for første gang, det var Mona der gav mig mad.

På et tidspunkt blev jeg tørstig og da jeg rakte ud efter mit glas, så kom jeg til at vælte det ud mig selv og over hele køkkengulvet.

Heldigvis tørrede Mona det bare op igen og mor gav mig rent tøj på.

 Så tog jeg mig en lur og der tissede jeg så meget, så jeg tissede på mit tøj, så måtte mor skifte tøj på mig igen.

Far kom og gav mig nøgenflyvetur, det var rigtig sjovt.

Far fyldte badekaret inde i stuen, så jeg kunne komme i karbad. Mens mor og far badede mig, så røg proppen ud af badekaret og vandet fossede ud på stuegulvet og så var der panik i vores lille hjem.

Med hjælp fra alle lykkes det at få tørt det hele op igen uden skader og så fik vi i hvert fald også vasket gulv i stuen.



 Så flyttede far badekarret ud på terassen og så fik jeg endeligt mit bad. Det var dejligt med solskin og ingen vind.

Jeg er begyndt at lege med badeænder når jeg bader, de er ret interessante.





Mor og Mona tog et tæppe ud på græsplænen og spillede kort. Jeg fik lov til at komme med.

Jeg sad under parasollen i min Bumbo og legede med mit babyfitness.

Far kom også og lå lidt på tæppet med os - det var rigtig familiehygge. Hvor skønt.

Gøj - Gøj

Vigga

Ingen kommentarer:

Send en kommentar